fredag den 19. oktober 2012

Himmelsk æblekage



Denne æblekage er rigtig skøn. Blød og let marcipanagtig krumme og et knasende "låg"
Opskriften har jeg fundet hos www.foodfanatic.dk
Vi serverede den for vores gode venner, Charlotte og Jakob i aftes, de var også helt vilde med den.
Jeg glemte desværre at drysse mandelflager på toppen af kagen.


1 kage ca. 8 pers.

250 blødt smør
250 g sukker
3 æg
150 g mel
75 g mandelmel eller smuttede, blendede mandler
3/4 tsk bagepulver
3 store syrlige madæbler, fx Belle de Boskoop, Gråsten eller Ingrid Marie
3 – 4 spsk brunt rørsukker (kan erstattes med almindeligt sukker)
1 tsk kanel
25 g mandelflager

Rør smør og sukker hvidt.
Tilsæt et æg ad gangen, og rør mellem hver omgang.
Bland mel, mandelmel og bagepulver, og vend det forsigtigt i dejen.
Kom dejen i en smurt kageform.
Skræl æbler, fjern kernehuset og skær i både (jeg skar 12 både af ét æble)
Pres æblebådene ned i kagedejen. Det gør ikke noget, hvis de ikke er helt dækket af dej.
Bland rørsukker med kanel og drys over. Drys til sidst med mandelflager.
Bag i en 170 grader varm ovn, indtil den er færdig. Min kage var færdig efter 40 min. men det kan variere efter ovn.
Når en kødnål eller lignende kommer ren ud efter at være stukket ned i kagens midte, er kagen færdigbagt.
Servér med cremefraiche med vanillesukker, eller vanilleis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar