søndag den 28. oktober 2012

Ungarsk Gullashsuppe



En god og fyldig suppe til den kolde tid. Suppen smager næsten endnu bedre dagen efter, når den har trukket smag, så lav bare rigeligt.
Nogle gange erstatter jeg kartofler med persillerod.
Du kan også vælge, at stege bacon sprødt og drysse det over suppen ved servering, i stedet for at koge det med i suppen.
Suppen er fedtfattig.

Ungarsk Gullashsuppe
4 pers:

Ca. 800 g. oksekød til gullash i tern
150 g. bacon i tern
2 hakkede løg
2 hakkede hvidløg
6 kartofler i tern (eller 3 persillerødder i tern)
2 røde peberfrugter i strimler
3 gulerødder i tern
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse koncentreret tomatpuré (70 g.)
2 spsk. mild paprika
1 spsk. sukker
Salt og friskkværnet peber
Kalvefond/bouillon.

Tilbehør:
Cremé fraiche 9 % og persilledrys

Steg kødet i lidt olie i små portioner ad flere omgange. Kødet må ikke koge, men skal stege. Tag kødet op.
Svits først bacon, derpå løg og hvidløg til løgene er klare. Tag det op. (hvis bacon´en er meget fed, så hæld fedtet fra)
Svits kartofler og tilsæt bacon, kød og løg.
Tilsæt peberfrugt, gulerødder, paprika, puré og hakkede tomater.



Tilsæt kalvefond/bouillon, mængden fik jeg ikke målt, men fonden skal "stå" ca. 1 cm. over fyldet.
Lad suppen simre for svag varme under låg i ca. 45 min. eller indtil kødet er mørt.
Smag til med sukker, salt og peber.

Server suppen med creme fraiche og persilledrys på toppen + godt brød.

Følg mig på Facebook og få de nyeste opskrifter først og lidt glimt fra mit liv :-)

6 kommentarer:

  1. Det er godtnok en dum side at skrive ud fra - fik 16 sider, selvom jeg markerede opskriften. siden er ellers inspirerende, så få lige den detalje rettet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, jamen jeg håber da at du kunne bruge opskriften. Jeg kan desværre ikke tilrette printerindstillingerne, det er sådan blogger er, har selv prøvet at markere og printe markeringen ud, det lykkes fint for mig, fik kun to sider. Vh. eva

      Slet
  2. Man kan også kopiere det man gerne vil have på sin udskrift over i et word-dokument. Så kan man nøjes med 1 side :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej ! Ja det har Du da helt ret i, så skulle det vist ikke kunne gå galt, mange tak for det :-)

      Slet
  3. Hej Eva
    Vil bare lige fortælle dig, at jeg fulgte din opskrift denne weekend og serverede suppen for min ungarske veninde. Den bestod med bravour, og det er ikke sidste gang, jeg giver mig i kast med den.
    Mvh Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Heidi !
      Tusind tak for Din kommentar, det er da bare dejligt at høre ! Kh. Eva

      Slet