torsdag den 28. marts 2013

Bløde gulerodsboller



Disse boller er mine egne selvkomponerede gulerodsboller, som vi ofte får i weekenden. Jeg er ikke god til at sove længe, så jeg står typisk op ved 7 tiden og bager boller, imens min mand og søn sover.
I dagens anledning har jeg vejet ingredienserne af, så jeg kan dele opskriften med jer. Jeg bruger faktisk sjældent opskrift når jeg bager boller, det eneste som er præcist, er mængden af vand, den er altid 3 dl. for med den mængde får man 1 plade boller.

OBS - jeg har ændret lidt på ingredienserne siden jeg lavede bollerne første gang.

Bløde gulerodsboller 12 store:

3 dl. lunkent vand (bland 2 dl. koldt med 1 dl. kogende)
1/2 pakke øko. gær (25 g.)
3 gulerødder, revet
1 håndfuld solsikkekerner
3 tsk. sukker
1 tsk. groft salt
5 spsk. rapsolie
3 dl. havregryn
ca. 7 dl. sigtet speltmel (hvedemel kan også bruges, men jeg har kun sigtet spelt i huset og bruger aldrig andet - sigtet spelt opfører sig som hvedemel)

Sammenpisket æg til pensling.

Opløs gær, havregryn, sukker og salt i den lunkne vand. Tilsæt, olie, gulerødder og solsikkekerner.
Tilsæt melet lidt ad gangen, måske skal der bruges lidt mindre eller lidt mere, dejen skal være for klistret til at du kan ælte den med fingrene, men ikke så lind så den flyder ud på en bageplade.
Ælt den godt, jeg bruger røremaskine.
Lad den hæve i ca. 30 min.
Sæt bollerne på en bageplade med en gaffel, eller med meget mel på fingrene.
Lad dem hæve til dobbelt størrelse.

Pensl. med sammenpisket æg.

Bages ved 220 grader i ca. 15 min. eller indtil de er gyldne.


8 kommentarer:

  1. De mest fantastiske boller, super nemme og hurtige at lave. Er overrasket over de blir så bløde og luftige med den korte hævetid - de er allerede blevet lavet mange gange her i huset :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Carina :-) synes også de er super gode som weekendboller, pga. den korte tilberedningstid, kh. eva

      Slet
  2. nøjjj de ser gode ud, dem må jeg prøve! tak for opskriften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ann-Katrine! Dejligt at høre, de er også ret gode :-) Håber Du vil synes om dem! Kh. eva

      Slet
  3. Nuuuuj de er gode. Tak Eva! Dem kan jeg vist trygt sende med til børnehavens udflugt imorgen 👍🏼

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla mange tak det glæder mig at du synes om dem! Håber de gør lykke i morgen 😊 kh. Eva

      Slet
  4. Hej Eva, den mest fantastiske opskrift på boller. Blevet bagt så mange gange herhjemme. Bruger hvid hvede og fuldkornsspelt for en lidt grovere version til skolebrug men de er stadig dejlige luftige og jo super nemme og hurtige lige at bage. Tak for vildt god inspiration. Kh fra Ribe

    SvarSlet
  5. Kære Mette og co. Hvor er det dejligt at høre!! Vi er altså også vilde med dem :-) håber I har det godt allesammen! Kh. Eva - hils fam.!

    SvarSlet