torsdag den 28. marts 2013

Dajm


Disse dajm har været på to-do-listen i flere måneder. Har fundet opskriften hos Kristinas Madunivers
De er ikke lige så knasende i karamellen som den originale dajm, men de smager rigtig dejligt.
Til overtræk har jeg brugt den - efter min mening - bedste mælkechokolade der findes, nemlig "Toms Rød Guldbarre"

Ca. 18 stk. dajm:

1 dl. piskefløde
125 g. sukker
3/4 dl. lys sirup
40 g. smuttede og meget finthakkede mandler

4 rød guldbarre a 45 g. til overtræk










Varm fløde, sukker og sirup i en gryde. Kog det op, skru derefter ned for varmen og lad det småsimre i ca. en halv time eller indtil massen er 120-130 grader. Brug et stegetermometer eller bolchetermometer.
Har du ikke et termometer, kan du se om karamellen er færdig, ved at lave en kulgeprøve: dryp lidt karamel ned i koldt vand, hvis massen holder formen og stivner, er den færdig.

Tag gryden fra varmen og tilsæt mandlerne, rør godt rundt og hæld massen ud på et stykke bagepapir.

Når massen er afkølet, kan du klippe dine karameller ud i den størrelse du ønsker.
Overtræk eller pensl karamelstykkerne med smeltet chokolade.
Sæt dem på køl indtil de skal spises.


2 kommentarer:

  1. Hej.
    Det lød som sådan en lækker opskrift, at den måtte jeg bare prøve. Jeg erstattede Toms røde guldbar med mælkechokolade fra Milka, da det er min absolutte ynglings, men ellers fulgte jeg din opskrift, og mums hvor blev resultatet godt.
    Mvh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene ! Hvor dejligt at høre, tusind tak for din feedback, jeg tænker at de fleste chokolader kan bruges, så hvorfor ikke bruge sin favorit ;-) Kh. Eva

      Slet