mandag den 4. marts 2013

Lammekølle med tzatziki og tomatsalat


Elsker bare lam i alle afskygninger, i aften stod menüen på klassisk lammekølle med tzatziki og tomatsalat.


Lammekølle til 4:

1 lammekølle på ca. 1,3 kg.
marinade:
3/4 dl. olie
1 spsk. honning
saften fra en halv citron
4 kviste rosmarin, hakkede
flagesalt og friskkværnet peber
2 fed hvidløg, hvert delt i 4 på langs

Tomatsalat:
1 bakke cherrytomater
1/2 rødløg
lidt persille
3 spsk. god balsamico
salt og peber

Tzatziki:
4 dl. græsk yoghurt 2 %
2 fed hvidløg, fintrevet
1/2 agurk, befriet for kerner og revet
1 spsk. flydende honning
salt og peber

Kartofler:
bådkartofler med skræl
olie
rosmarin

Bland alle dele til marinaden, bortset fra hvidløg.
Gnid lammekøllen godt ind i marinaden.
Skør små lommer i kødet med en skarp kniv og stik hvidløgsfed i lommerne. Drys med flagesalt og peber.

Sæt lammekøllen i en 230 grader varm ovn og giv den 20 min. skru derefter ned til 200 grader og steg videre i ca. en time. Så er køllen svagt rosa. Ovne er dog forskellige, så tjek den eller brug stegetermometer for det bedste resultat.

Kartofler vaskes godt og skæres i både. Vendes i olie, drysses med rosmarin, salt og peber og lægges i fadet med lammekøllen og steges med de sidste 35-40 min.


Tzatziki: bland alle dele og lad den trække på køkkenbordet i ca. 30 min.

Tomatsalat: skær tomaterne i mindre stykker, løg ligeså. Hæld balsamico over og drys med salt, peber og persille.

Skær skiver af køllen og servér med kartoffelbåde, tzatziki og tomatsalat.

2 kommentarer:

  1. SÅ lækkert - lammekølle - ja alle udskæringer er gode. Nyt for mig er honning i tzatzikien, kan forestille mig det smager skønt.
    Har efterhånden brugt mange af dine dejlige opskrifter.
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lam er bare fantastisk ! Jeg tilsætter honning i tzatzikien for at nedtone lidt af den skarpe smag, som jeg synes at græsk yoghurt godt kan have, den giver den en mere rund og blød smag. Dejligt at høre Du kan gøre brug af mine opskrifter :-) Kh. Eva

      Slet