lørdag den 16. marts 2013

Verdens bedste hummus med soltørrede tomater og chili


Denne hummus er til dato den bedste vi har smagt ! Vi havde nær spist hele portionen inden vi fik taget fotoet.
Opskriften har jeg fået af en af mine søde læsere Margrethe Fredskilde, tusind tak Margrethe ! Dejligt når læsere byder ind med opskrifter til bloggen ! Vi skal lave en ny portion i dag, den er nemlig stærk vanedannende.
Jeg glemte desværre at tilsætte persille, men har til gengæld tilsat lidt tahin, fordi jeg elsker den smag i hummus.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den:

1 skål hummus:

1 dåse kikærter, drænet.
4 soltørrede tomater
4 fed hvidløg
1 rød chili (for stærk version, med kerner - ellers uden)
1 tsk. tahin
1 dl. olivenolie
3 spsk. græsk yoghurt (0,1%)
evt. en lille håndfuld persille eller andre friske krydderurter
salt og peber

Det hele blendes sammen, hold evt. lidt af olien tilbage, så hummusen bevarer sin lidt grove smørbare konsistens

Ingen kommentarer:

Send en kommentar