lørdag den 24. marts 2012

Chokogrande Marengs



Disse marengs er inspireret af en opskrift fra bogen "Sødt Sådan" 
En anbefalelsesværdig bog for kageelskere i øvrigt!

De er grandiose både i udseende og smag, og minder om de marengs som pryder vinduerne i små fine butikker i Frankrig.  


Til 8 store marengs

4 store æggehvider fra æg i str. L (stuetemperatur)
240 g. hvidt sukker
2 spsk kakao (jeg bruger Valhrona)
100 g. hakket mørk chokolade (store grove chunks)
1/2 tsk. flagesalt 
korn af en halv vanillestang

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader.

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt vaniljekorn og så sukkeret lidt ad gangen, indtil massen er stiv og smukt skinnende. 

Vend forsigtigt den hakkede chokolade samt salt og kakao i.
Læg marengsene i store skefulde på en bageplade. 

Sæt marengsene i ovnen og skru straks ned på 120 grader og bag dem i 1 time. 
Sluk for ovnen, men lad marengsene køle af i ovnen natten over. De skal nemlig køle fuldstændig af inden du åbner ovnlågen.

2 kommentarer:

  1. Hej Eva. Jeg har for nylig fundet din blog - den er så lækker og indbydende! Fandt frem til dig via Chocolat.dk, som jeg også er meget inspireret af. Men jeg har allerede prøvet flere af dine opskrifter og har lige nu din overdådige chokoladekage i ovnen:-).
    Har tilmeldt mig til blog, så jeg får nys om dine indlæg, glæder mig til flere lækre kreationer fra dig. God weekend, kh Rikke Heimbürger

    SvarSlet
  2. Kære Rikke ! Tak for Din søde kommentar og roser vedr. bloggen. Det glæder mig hvis Du kan finde inspiration her ! P.t. kører jeg et Palæo-tema, men det stopper jeg med nu. Jeg har også en facebook gruppe, så hvis Du bruger facebook, og har lyst til at få opdateringer om nye indlæg dér også, er Du meget velkommen til at tilmelde Dig. Se evt. https://www.facebook.com/EvasKokken

    Kh. Eva :-)

    SvarSlet