søndag den 7. april 2013

Kyllingestrimler med kokos-lime-crisp & rå mangosauce

Vi fik disse lækre kyllingestrimler i fredags, opskriften er fra Alt For Damerne, men jeg har ændret lidt på den.
Kyllingen skulle have været mere sprød. Men familien sad bænket foran flimmeren og ventede på mad til Disney Sjov, så den fik altså en anelse for kort tid i ovnen.

Hovedret til 4 personer:

4 kyllingebrystfileter

Marinade:
1 finthakket rød chili
1 lille dåse kokosmælk
1 tsk. gurkemeje
salt og peber
Saft af 1/2 økologisk citron

3-4 dl. kokosmel
1 tsk. gurkemeje
1 bundt koriander, hakket
revet skal fra 1/2 økologisk citron

Rå mangosauce med chili:
2 modne mangofrugter, skrællet og skåret i mindre tern
saft og skal af 1/2 økologisk citron
1/2 rød chili
1 spsk. sød chilisauce
1 tsk. salt

Dagen før (eller mindst et par timer før) :
Skær kyllingebrystfileterne i tykke strimler.
Bland alle ingredienserne til marinaden og læg kyllingestrimlerne og marinade i en pose egnet til madvarer.
Lad den marinere i køleskabet natten over.

Bland kokosmel, gurkemeje, koriander og citronskal. Vend kyllignestrimlerne heri og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. eller indtil de er sprøde og gyldne.

Mangosauce:
Skær mangoen ud og kom den i en blender sammen med chili, citronskal- og saft samt  sød chilisauce.
Blend det til en glat puré og smag til med salt og peber.

Server kyllingen sammen med mangosauce, ris og en sprød salat, evt. en kålsalat.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar